Agile & den agile måde at arbejde på – hvad er det?
Ønsker du din organisation og teams skal levere højere kvalitet, gerne hurtigere, og være i stand til hurtigt at reagere på ændrede krav og præmisser? Læs videre og blive inspireret til hvordan du kan høste fordele med agile metoder!
Med den agile tilgang til projekter kan du løbende indarbejde ny information og tilpasse dig forandringer, løbende sikre læring fra det du har udført, og løbende optimere hvad der er det næste der skal ske.
Agile er ikke et redskab – det er en måde at arbejde på
Med agile metoder er samarbejde sjovere, vidensmedarbejdere anerkendes i højere grad, og det motiverer dem til at bidrage yderligere. Agile metoder er en måde at arbejde på, hvor medarbejdere og viden driver løsninger hurtigere og mere stabilt frem – mere efficient.
Agil er ikke noget man siger. Det er måden at gøre det på, måden at være i det på, måden der lyttes på og måden det delegeres på. Tillid og tiltro til at alle gør deres bedste. Respekt og anerkendelse så “fejl” og “problemer” på den korte bane, bliver til forbedringsmuligheder på både kort, mellem og den lange bane. Hvor beslutninger tages af dem der har indsigten, i rette tid (hverken for tidligt eller for sent) og hvor succeshistorierne trives og flere kommer til. Der hvor det er sjovere for medarbejderne at bidrage og hvor de bedste vil være. Og hvor udfordringer ikke bare er “de andres hovedpine” men vores fælles ansvar.
Læs mere om hvilke agile metoder der findes her.
Agile løsninger kan ikke kun bruges og excellere med en bestemt type af medarbejdere. Faktisk er det muligt på tværs af fagområder, aldre, etnicitet mv. At være agil er et skill der kan læres og mestres, af vel stort set alle. Og så lærer de fleste bedre og hurtigere, hvis det er sjovt undervejs.
Den agile tankegang er sammenfattet i det agile manifest og er nærmest umuligt at være uenig i. Måske netop derfor er det så kompliceret at operationalisere i virksomheder og integrere som en naturlig del af dagligdagen. En nøgle til at få succes, kan være at tydeliggøre rollerne og samspillet mellem alle. For derigennem understøtte den kontinuerlige optimering af processen gennem inspektion og tilpasning.
Hvis det du gør ikke virker, så gør noget andet!
Agil er let at lære og samtidig, svært at mestre. Faktisk kan det nærmest ikke være anderledes, når man ser på at det agile manifesto mere eller mindre er fire vagt formulere sætninger, det kræver noget at være uenig i. Og på den anden side antallet af virksomheder der har prøvet at implementere agile metoder – og stadig kæmper med det.
Min erfaring er at hvis man vil det, så kan man det! Uanset hvem “man” er.
Det handler om at få startet (genstartet) rigtigt, så alle de små tandhjul kommer til at passer sammen som fod i hose. Og her kan man groft sagt, enten vælge at prøve sig frem til man finder en måde der virker. Det tager typisk en del tid og unødige frustrationer, inden fejl er opdaget og korrigeret. Alternativt, kan man alliere sig med en agile coach der kender alle faldgruberne og ved hvordan man styrer udenom og mindst lige så vigtigt, kommer videre fra de fejl der er lavet.