Hvorfor Tværfunktionelle Agile Team ligner Istapper – mens Medlemmer er T-formede

Hvorfor Tværfunktionelle Agile Team ligner Istapper – mens Medlemmer er T-formede

En af de største udfordringer ved at arbejde agilt, er at fremfor at den enkelte er ansvarlig er det nu teamet der er ansvarlig. I alle henseender. For den enkelte er det en kæmpe udfordring, men for den der tidligere var stjerneudvikleren er forandringen endnu større.

Hvis denne udfordring får særlig opmærksomhed, har du et godt fundament for et godt tværfunktionel team, eller det der på ”ny-dansk” hedder et cross-funtional team.

Hvad er forskellen på et agilt team og andre teams?

Et agilt team er et team af individer der hver besidder sine individuelle kompetencer og løser opgaver lige som alle andre gør. Den store forskel mellem agile teams og traditionelle (også kaldet sekventielle, vandfald mv) udviklingsteam, ligger i organiseringen af arbejdet. På det agile team, er det det teamet, som enhed, er ansvarlig for det arbejde det leveres. Desuden er det det agile team – som enhed – der modtager feedback for det leverede product og kvaliteten deraf, samtidig er det agile team selv ansvarlig for at løbende forbedre sine processer, metoder og de rammer de arbejder indenfor.

De kompetencer der er nødvendige for at arbejde på med agilt udvikling, er i stor udstrækning de samme som der bruges til andet udviklingsarbejde. Hvis du arbejder med udviklingsarbejde, har du behov for udviklerkompetencer og testkompetencer. Dertil kommer kompetencer indenfor identifikation beskrivelsen og prioritering af krav, salg, idriftsættelse, vedligehold (i bred forstand) mv.

På et agilt team kombineres de forskellige sæt kompetencer ind på selve det tværfunktionelle team, således at teamet selv, og indenfor teamet, har kompetencerne til at identificere, beskrive og prioritere kravene samtidig med at der inddrages behov for salg, idriftsættelse, vedligehold. Desuden kan teamet løbende inddrage opdatere fakta om udviklingen med viden om hvad der er klar til kunder og ændringer i markedsforhold.

Hvad skal der til for at blive et tværfunktionelt team?

Et team med et antal specialister er i klar et team med et højt kompetenceniveau. Er de gode til at løse opgaver? Ja, sandsynligvis. Men det kommer alligevel an på hvilke type opgaver og om de kan løse dem individuelt eller skal løse dem sammen. De er findes mange eksempler på teams med knap så skarpe kompetencer, men med høj grad af samarbejde der præsterer bedre – husk bare EM92 i fodbold.

Et tværfunktionelt team er også et team med mange kompetencer – men en af de meget allervigtigste kompetencer er evnen til at samarbejde. Helt fundamentalt kræver samarbejde, at man forstår hvad den anden person siger, og samtidig selv er i stand til at formidle sin viden på en måde som den anden person kan forstå. Selv om det er yderst komplekst og måske uden for eget domæneviden. Det er ikke nemt, men super vigtigt.

Helt konkret kræver det at visse kompetencer er besiddes af alle teammedlemmer uden dog samtidig at kræve at alle teammedlemmer er kloner af hinanden. Prøv bare at forestille dig prisen for et team hvor alle er superstjerne i alle aspekter af identifikation og prioritering af krav, udvikling og test, salg, idriftsættelse, vedligehold mv. Et potentielt dream team, men i praksis nok ikke et ønsket arbejdssted for mange eftersom den enkeltes personlige udviklingsmuligheder allerede er udtømte.

Så hvordan skal jeg sammensætte mit team?

Det du skal stræbe efter er en kombination af dybe kompetencer i de relevante domæner (udvikling og testere i relevante teknologier), konkret og relevant forretningsviden, analytiske og problemløsningskompetencer, kombineret med generelle samarbejdskompetencer, for bare at nævne dem der er relevante på tværs af forretningsområder.

For at teamet skal være effektiv og robust (fx ved individuelt fravær) bør hver kompetence besiddes af mindst to (og helst tre) personer på teamet. Selvsagt ønsker du at samarbejds- og problemløsningskompetencer besiddes af alle, men generelt set kan du klare dig med lidt mindre.

En person der har dybe kompetencer indenfor et område og visse kompetencer lidt bredere, kaldes også for T-profil (T shaped på engelsk), ud fra dybe kompetencer på et område og et vist niveau af viden derudover – inspireret af formen på bogstavet T.

Til dit team skal du således stræbe efter et samlet competencesæt der minder om T’er sat tæt på række ved siden af hinanden som TTT. Dette er illustreret her med tre T-profiler, der hver har dybe kompetencer og andre kompetencer derudover. Samarbejdskompetencer er indeholdt i den vandrette del af T’et.

 

Naturen kan dog givet en meget pænere billede af dette; en række istapper.

Hvordan starter jeg et tværfunktionelt team – eller bare får en indication af hvor jeg er?

Bare det at du stiller spørgsmålet, så er du godt i gang! Pointen er at man skal være opmærksom på den enkeltes individuelle specialist kompetencer, men samtidig også fokusere på samarbejdskompetencer, problemløsningskompetencer og helt generelle kompetencer indenfor at forbedre processer og værktøjer relateret til den agile proces.

Spørgsmålene kan rejses af teamets ScrumMaster, Product Owner eller afdækkes af en Agil Specialist der coacher teamet.

Hvor du end identificerer ”huller” i kompetenceniveauet, kan dette muligvises løses ved at udvikle alle/udvalgte på teamet, og/eller ved at have netop disse kompetencer for øje ved næste rekruttering til teamet – også så evt. ”huller” ikke udvides.

 

Så held og lykke med at dyrke agile istapper!

Majken Vildrik Thougaard, Uafhængig Agile Specialist & Ejer af VILMA Consulting


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.